WikiNodes

WikiNodes

WikiNodes visualiserer din Wikipedia-søgning.

WikiNodes er bygget således op, at den laver din almindelige Wikipediasøgning om til en form for mind map. Hvert et aktivt link, der ligger i et opslag, bliver her lavet om til et punkt, der tilsammen skaber et visuelt kort af søgningen.
Wikinodes er vurderet ud fra følgende kriterier:

Effektivitet
Wikinodes kan bruges i blandt andet kortlægningen af en søgning – en detaljeringsgrad på søgeord – tydeliggør stien til søgeresultatet. Denne app gør eleverne opmærksom på deres søgestrategi, fordi den er så tydelig i sit visuelle udtryk, og fordi den er enkel. App’en fungerer teknisk rigtig godt; den  responderer hurtigt, når den går ud og finder informationerne i Wikipedia. I app’en har man mulighed for selv at tilføje en etikette som et knudepunkt, et notat både som tekst, billede og audio, der alle gemmes i app’en, og kan bruges i det videre arbejde.

Samarbejde
Der er i app’en mulighed for at dele artikler med andre, dog bliver ens egne notater og etiketter ikke medtaget, hvilket er lidt ærgerligt. Men det giver alligevel en mulighed for at samarbejde og dele informationer uden at skulle kopiere linket og gå igennem mailapp’en, da den automatisk åbner op. Man har mulighed for både at dele gennem mail, Tweet, Dropbox, og Evernote.

Tilgængelighed
Meget visuel let tilgængelig. Benytter en mind map-struktur, som eleverne kender i forvejen, og er intuitiv. Arbejdsgangen er den sammen fra gang til gang, og det er positivt med en struktur, som er ens. Målgruppen er fra 4. kl og op, og Wikipedias sprog er nemmere tilgængeligt end mange opslagsværker. Sværhedsgraden af teksten kan variere. og nogle gange afhænger det af søgeordet, men hyperlinks giver mulighed for yderligere oplysning. Strukturen er genial til målgruppen.

Genbrugelighed
Fordi det er en app på en iPad, fungerer den med andre læremidler; f.eks. at lave et skærmbillede af mindkort og indsætte i f.eks. Bookcreator. Den har dog et lukket system, da noter og knudepunkter ikke kan deles.
Brugervenlighed
Man vil bare i gang – er meget appetitvækkende. Fremragende navigationsstruktur og layoutet er enkelt. Er nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord m.m.

Wikinodes vil kunne bruges i mange fag. Når vi har med informationssøgning at gøre, så er den et rigtigt godt redskab, der i høj grad kan hjælpe med at organisere og tydeliggøre ens søgning. Wikinodes vil også kunne bruges i sprogfagene, da man har mulighed for at skifte sprog. En superfin app og et godt læremiddel i en tid, hvor eleverne i høj grad har brug for at få hjælp til at strukturere deres informationssøgning.

 

Anmeldelsen er lånt fra http://www.ipadiskolen.dk/