Mindmeister

Mindmeister

Mindmeister – kollaborative mindmaps.

Mindmeister er en netbaseret tjeneste, hvori man kan lave mindmaps. Den fungerer i en browser, og man har mulighed for at arbejde sammen i det samme mindmap på samme tid.  I denne sammenhæng fokuserer vi selvfølgelig på App´en til iPad. Mindmeister findes ud over til iPad og/eller iPhone, også til Android. Som udgangspunkt er den gratis. Man kan oprette et basisabonnement der giver adgang til at lave 10 mindmaps. Man har dog i basisabonnementet ikke muligheden for at uploade billeder fra appen eller eksportere til alle ellers tilgængelige filtyper.  Hvis man på sin skole har et lærit-abonnement så har man helt automatisk et mindmeister-abonnement der giver adgang til mere.
Mindmeister-appen bliver vurderet efter følgende vurderingselementer:

Effektivitet
Mindmeister giver dig og dine eleverne mulighed for enkelt og ligetil at oprette mindmaps. Dette fungerer meget intuitivt og simpelt at bruge. Et rigtig godt procesværktøj der nemt kan skabe et illustrativt overblik over en given opgave.
Samarbejde
I forhold til samarbejde er Mindmeister også meget enkel og effektiv på den måde, at du meget enkelt kan vælge det mindmap du vil dele og give andre adgang til. Du kan vælge din kontaktpersoner du i forvejen har registreret på din iPad eller du kan skrive en mailadresse. Du kan også vælge om du vil give modtageren adgang til at redigere i dokumentet, eller kun give læseadgang.

Tilgængelighed
Tilgængeligheden på Mindmeister-appen er god. Den er nem og intuitiv, og der er tydelige ikoner. Efter ret kort tid bliver man fortrolig med arbejdsgangen.

Genbrugelighed
Ved genbrugelighed menes hvorvidt værktøjet fungere sammen med andre værktøjer, og om det er et åbent eller lukket system. Man kan nemt og ligetil lave et kopi af et allerede eksisterende mindmap, og det er smart. Man har også muligheden for at eksportere sit mindmap ud af Mindmeister appen til iPad. Både som PDF, PNG (billede) RTF, MindManager, Freemind, MS Word og MS Powerpoint, hvilket jo giver mange muligheder for at genbruge på forskellige måder. Da Mindmeister jo også fungerer direkte fra en browser er genbrugeligheden tilfredsstillende.

Brugervenlighed
Brugervenligheden på appen er fin. Den er intuitiv og meget nem at gå til.  Det siger næsten sig selv hvad man har af muligheder. Og af en af de web 2.0 ressourcer der har den bedst fungerende app.

Mindmeister appen er alt i alt et rigtig godt og brugbart værktøj som kan fungere rigtig fint som proces- og dokumentationsredskab for både elever og lærere – og specielt egnet, fordi den går på tværs af platforme.

 

Anmeldelsen er lånt fra http://www.ipadiskolen.dk/